Apple iPad

Ja så kom den. Apple’s nye iPad. Rygterne har længe svirret om den nye iPad, og der har været rigtig mange der mente de vidste en masse om iPad’en inden Apple havde præsenteret den. Der var billeder ude, der var navne ud, der var specs ude. Ja man behøvede jo faktisk slet ikke at se selve præsentationen med Steve Jobs. Gad nok vide hvormange af rygterne der kom fra selve Apple og deres markedsføringsafdeling..

Flot ser den jo ud. Apple forstår virkelig at lave nogle rigtig fede produkter som er en fryd for øjet. Udover selve det ydre laver de jo også operativsystemet. Og der skuffer de bestemt heller ikke. Jeg har jo selvfølgelig ikke prøvet en iPad endnu, men har erfaringer fra både iPhone og SnowLeopard. Alt kører flydende og er meget intuitivt. iPad’en kommer i 6 udgaver. 16, 32 og 64Gb udgaver og derudover både med og uden 3G forbindelser.

Jeg tror personligt at iPad’en nok skal blive en kæmpe success.

Men hvorfor? iPad’en får jo en hård medfart i medierne da der er en del mangler som der ville være oplagte i den nye gadget. Bla. multitasking (køre flere programmer samtidigt), kamera, USB og GPS. Og samtidig har de forskellige “eksperter” svært ved at se hvad man skal bruge iPad’en til..

Grunden til at jeg tror den bliver en success er først og fremmest pga. en mand.. Ja selvfølgelig Steve Jobs. Den mand er jo utrolig. Uden den mand havde vi jo ikke Apple som vi kender virksomheden i dag. Da der gik rygter om Steve’s sygdom indstillede man omgående al handel med Apple aktier (http://www.mobilsiden.dk/?aId=7457) AMAZING.

Den anden grund er at Apple nærmest er blevet en religion. Man er jo enten Mac mand/kvinde eller windows (jeg forsøger så at være en blanding..) Er man først fanget i Mac verdenen SKAL man jo nærmest have alt der har et æble logo på bagsiden. Rent personligt har jeg en iPhone, som jeg ser som den ultimative telefon. Fantastisk nemt at bruge og alting spiller bare. Jeg har en Macbook Pro som jeg bruger hver gang jeg skal på nettet, tjekke mail eller lave noget grafisk. Men skal jeg programmere noget hopper jeg over på min Windows maskine.

Den tredie grund til at iPad’en bliver en success er at Apple har verdens bedste markedsføringsafdeling. Nærmest alt hvad der er kommet ud af Apple fabrikken er blevet en success og jeg glæder mig meget til at se hvor mange iPad’s det vil lykkes Apple at lange over disken når de udkommer fra marts.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a Reply