Min vej til svæveflyver certifikatet

I September 2008 meldte jeg mig ind i Århus Svæveflyveklub.

AASVK

Det gjorde jeg pga. en livslang drøm om at lære at flyve. Jeg har tidligere overvejet at starte på uddannelsen som pilot (ATPL), men grundet det nuværende situation med mange piloter der står uden job og at man uddannelsen som trafikflyver er selvfinanseret (koster op imod en lille mio hvis den tages her i DK), besluttede jeg at jeg ville forsøge at få stillet min flyvetrang på en billigere måde.

Jeg fik en god snak med en af mine tidligere efterskole kammerater, som på det tidspunkt fløj helikopter i Canada, og han anbefalede klart at starte med svæveflyvningen. Så jeg blev hurtigt meldt ind i klubben her i Århus, og inden jeg vidste af det havde jeg min første flyvetur med instruktør Lars. Den første tur var vildt grænseoverskridende og en kæmpe oplevelse. Turen foregik i en Puchacz (OY-XRP). Lars var rigtig god til at fortælle om alt hvad der skete under hele turen, og inden længe var vi landet sikkert på jorden igen. Jeg var helt solgt! og vidste at jeg havde fundet min helt rigtige “hobby”.

Gennem AASVK havde jeg mulighed for at melde mig på et kursus de kaldte “FAST-TRACK”, det betyder at man kan tage en del af træningen på et motorsvævefly, og derved ikke være så afhængig af termik (opadgående luftstrømme, som svæveflyvere bruger som “motor”). Så det meldte jeg mig til. Skolingen foregik fra Hammer flyveplads nær Horsens / Vejle.

Flyveren var en motorfalke (OY-XYS)
Rotax FalkeRotax Falke
Data for OY-XYS

Registrering OY-XYS
Konkurencenr. YS
Produktionsår 2004
Vingespænd 15,30 m.
Vingeareal 14,47 m2
Tomvægt 450 kg
Max. startvægt 650 kg
Tankindhold 55 ltr.
Motorydelse (der er fast propeller) 100 hk
Max. hastighed 190 km/t
Max cruise hastighed (4.800 o/m) 160 km/t
Standard cruise hastigh. (4.450 o/m) 135 km/t
Rækkevidde (st. cruise, ½ time reserve) 425 km
Max stig: kortvarigt / vedvarende 5 m/s / 4 m/s
Bedste glidetal (stoppet motor) 22
Bedste glidetal ved (stoppet motor) 90 km/t
Mindste synk (stoppet motor) 1,18 m/s
Mindste synk ved (stoppet motor) 80 km/t
Tosædet selvstartende til skoling, turflyvning og flyslæb

Jeg brugte min tid i MOFA’en til at lære det basale ved flyvning. Dvs. rorkoordination, ligeudflyvning, holde hastighed, holde højde, dreje, hurtigt/langsom flyvning osv. Jeg skulle jo selvfølgelig også lære at starte og lande. Det blev til 6 ture fra Hammer inden sæsonen sluttede for 2008. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Henover vinteren stod den på s-teori og radiocertifikat.

Da foråret kom (April) året efter gik jeg igang med at skole på Århus klubbens Twin Astir.

Twin Astir

Efter 44 ture i Twin’en og en enkelt tur i Herning klubbens Twin 3 Agro hvor jeg øvede spin, fik vi en splinterny flyver i Århus. En fabriksny ASK-21 (OY-TRX), og det kunne tydeligt mærkes at der var klasseforskel fra en Twin Astir og til den nye flyver. Den var/er en fornøjelse at flyve, meget godmodig og nem at flyve. For at få sit certifikat er der opstillet forskellige normer, som man som svæveflyve-elev skal gennem.

A1 Tilvænningsflyvning
A2 Fartkontrol
A3 Kursflyvning
A4 Drej og kurveskift
A5 Kombinationsflyvning
A6 Afbrudt start
A7 Langsom og hurtigflyvning
A8 Stall (ligeud, drej, luftbremser)
A9 G-påvirkninger, unormale flyvestillinger, sideglidning
A10 Spind og spiraldyk
A11 Programflyvning og disponering
A12 Soloflyvning
B1 Tilvænning til anden type
B2 Langsom og hurtig flyvning
B3 Stall (ligeud, drej, luftbremser)
B4 G-påvirkninger, unormale flyvestillinger, sideglidning
B5 Termikflyvning med andre fly
B6 Landing i terræn
B7 Programflyvning og disponering
B8 Flyveprøve til lokalflyvning / S-certifikat

Jeg nåede igennem til A12 den 23 Maj 2009 med 69 starter og 9:12 timer i luften, og så spurgte Lars (som fløj med mig allerførste gang) om jeg ikke skulle tage en tur alene i 21′eren… Det er en hel ubeskrivelig følelse der går igennem en når man står få minutter fra sin første tur nogensinde alene i luften. Ingen instruktør til at tage over eller spørge til råds hvis man laver fejl eller kommer i tvivl. You are on your own.. Man er utrolig spændt på at skal afsted, og tankerne farer igennem hovedet. Kan man nu huske det hele? Hvad er det lige man gør når…?  Man ved jo godt inderst inde at man er klar (ellers blev man jo heller ikke sendt afsted). Så på med faldskærmen, og ned i flyveren. 3 x cockpit check bare lige for at være helt sikker på at alt nu er som det skal være. :) Kig godt op i luften og tjek at der ikke er andre fly i nærheden.. Wiren bliver koblet i, og Lars står og holder den ene vinge og venter på klar signal fra mig. Startstedet kalder spillet over radioen og beder spilføreren om at varme motoren op. Jeg tjekker lige endnu engang at alt er som det skal være, og prøver at se total cool og kontrolleret ud da jeg kigger ud mod Lars og gi’r “thumbs up”.

Solotur ASK

Der bliver kaldt over radioen “Du må hale tot til en ASK-21′er på den resterende wire..”. Så er det nu.. Jeg sidder og venter på at wiren bliver stram (halet tot). Hjertet banker, og kan mærke at jeg aldrig i mit liv har været så koncentreret som nu. Wiren bliver stram og flyveren begynder at røre på dig. På radioen bliver der kommanderet “kør ind, kør ind, kør ind” og så går det stærkt. Pga. den mindre vægt ved at jeg sidder alene i flyveren accellererer den meget hurtigere end normalt. Jeg får fløjet flyveren fra jorden hurtigt, og med det samme kan jeg mærke at alle nerverne forsvinder igen. Pludselig er det hele bare FEDT, og det går lidt op for en at det man har drømt om det meste af livet pludselig er lykkedes. Jeg flyver rundt i små 3-4 minutter inden højdemåleren viser at det er ved at være tid til at finde landingsbanen igen. Jeg kommer ind i landingrunden sammen med min gamle skoleflyver Twin’en, som har været ude og flyve lidt stræk, og vi lander lige efter hinanden. FEDT FEDT FEDT. Min første flyvning er gennemført, og det gik helt som det skulle. Kammeraterne fra klubben kommer kørende og løbende fra alle retninger med blomster plukket på flyvepladsen (det er skik at man skal have nogle nyplukkede blomster når man har sin første solotur). Jeg var helt “høj” efter turen, og kunne ikke vente med at komme afsted igen.

Solo landing

Når man går “solo” består det af 3 flyvninger lige efter hinanden. Turene gik alle fint og man lærer meget hurtigt at flyve flyveren lidt anderledes pga den mindre vægt. En lille uges tid senere var jeg på pladsen igen, denne gang for at flyve min første tur i en et-sædet flyver. Det skulle foregå i klubbens “Junior” flyver (OY-XPA).

Junior

Turen i Junioren var næsten ligeså spændende som den første tur solo. Mest pga. at det var en flyver som jeg aldrig havde fløjet før, så jeg vidste ikke noget om hvordan den ville reagere på ror-bevægelser, vind osv. Starterne i Junior’en er meget anderledes end i ASK-21′eren. For det første er der en meget anderledes siddestilling i Junioren. Man sidder meget tilbagelænet, dvs. under starten kan det være svært at vurdere hvor “stejlt” man ligger med flyveren. For det andet sker der en meget voldsommere accelleration hen ad jorden. Man accellererer fra 0 til 100km/t på ca 3 sekunder!!

Da omskolingen var gennemført til Junioren, skulle jeg jo “bare” gennemføre alle B-normerne. Det indebare både soloflyvninger i den “nye” flyver jeg havde lært at flyve i, men også en del ture med instruktør i ASK-21′eren samt en enkelt strækflyvningstur fra Arnborg i Unionens Duo Diskus. Jeg fik også en rigtig god tur i Junioren på over 4 timer :)

Den 19 Juli kiggede Jacob Graae fra sønderjysk flyveklub forbi Århus. Jacob er S-kontrollant og svarer lidt til en motorsagkynding når man tager kørekort til til eller lastbil. Han stillede os nogle teori spørgsmål, og da vi var igennem dem gik vi ud på pladsen for at gennemføre den praktiske prøve. Jeg var først for. Og på den allerførste tur forventede jeg jo lidt at vi lige skulle se hvordan termikken var, og at jeg lige skulle vise ham at jeg sagtens kunne krænge lidt og lave en ordentlig landingsrunde. MEN JEG TOG FEJL.. En normal spilstart går til ca 3-450 meter. En af de mest udfordrende ting der kan ske under en start er at den bliver afbrudt i 80-100 meters højde. Så skal man som pilot lave en hurtig vurdering om man kan lande ligefrem på banen, eller om man er nødt til at lave en forkortet landingsrunde (dvs. dreje 180 grader og flyve så langt tilbage på banen som man har højde til og så 18 grader igen og lande på banen). Så det var selvfølgelig hvad der skete.. Jacob trak i udløseren i ca. 90 meter, og samtidig hev han også i luftbremsen.. Det gik nu helt som det skulle. Helt automatisk skubber man luftbremsen ind (selvom jeg aldrig har været ude for det før), laver en hurtig vurdering af situationen og laver en forkortet landingsrunde. Min anden tur indebar at lave en god disponering af landingsrunden, hvor jeg dog skulle komme meget højt ind på finalen og sideglide ned. Den 3. start valgte Jacob også at lave som en afbrudt start, så alt i alt var det ikke mange minutter jeg havde i luften med Jacob :)

Efter turene i ASK’en fløj jeg 3 soloture i Junioren. Og det var det.. Svæveflyvecertifikatet var i hus!! 25 timer, 6 minutter og 129 starter.

Der er dig stadig en masse man kan videreuddanne sig til inden for flyvningen. Man kan tage på kurser inden for strækflyvning, kunstflyvning, skyflyvning, TMG (motorsvæveflyvning) osv. Jeg er selv gået igang med TMG omskolingen.

Spørgsmål eller kommenterer er meget velkomne.

2 Comments to “Min vej til svæveflyver certifikatet”

  1. By Kirsten, December 12, 2009 @ 16:54

    Du er sku sej Ole :o )

RSS feed for comments on this post. TrackBack URI

Leave a Reply